Ofte stillede spørgsmål
Hvor kører toget fra?
Ja, det bestemmer du. Normalt står toget i Hundested, man vi kan køre fra stort set alle stationer i Danmark.
Hvad koster en tur med toget?
Priserne afhænger af mange ting bl a hvor lang turen er, hvornår der køres samt hvor langt væk fra Hundested der skal køres, samt hvor mange passagerer der køres med. Regn med en tur minimum koster 15.000kr. Der beregnes ikke moms af prisen.
Hvornår kører toget?
Det er op til dig. Vi kan som udgangspunkt køre alle ugens 7 dage 24 timer i døgnet. Dog kan der på visse strækninger være så meget trafik, at det ikke er muligt at køre med veterantog i dagtimerne på hverdage.
Kan jeg betale med betalingskort i toget?
Nej, af tekniske årsager modtager vi desværre ikke betalingskort. Der fremsendes en faktura. Drikkevarer kan betales kontant eller med MobilePay i toget.
Er det muligt at få en prøvetur med toget?
Ja, for seriøst interesserede kunder kan vi tilbyde et begrænset antal fribilletter til et af vores åbne særtog.
Kan man købe mad og drikkevarer om bord?
Ja, efter forudgående aftale kan der serveres lettere måltider med drikkevarer.
Kan man tage cykler med?
Ja, i begrænset omfang. Ved forudgående aftale er der mulighed for at tage flere cykler med.
Er sikkerheden i orden?
Ja, personalet gennemgår regelmæssigt sikkerhedsefteruddannelse med afsluttende prøve og toget gennemgår et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram. MY veterantog er godkendt af Trafikstyrelsen til kørsel med toget.
Hvornår skal jeg bestille toget?
Minimum 6 uger før køredagen, men gerne tidligere. Der er meget planlægningsarbejde for at køre tog, endvidere kræver Banedanmark at ønsker til køreplan fremsendes mindst 4 uger før køredagen.