Gå til hoved-indhold

Aalborg - et besøg værd

Lørdag den 7. september 2019

Aalborg er sat på listen over de 52 steder i verden man skal besøge i 2019, af den respekterede avis The New York Times!

MY veterantog tilbyder derfor en efterspurgt tur til Aalborg, med MY 1126 og de røde Intercity vogne. Jernbanemæssigt fylder strækningen mellem Randers og Aalborg 150 år i denne måned.

Turen starter i Odense og kører via Fredericia, Århus H til Aalborg. Undervejs standses ved større stationer.

Til udturen kan der bestilles morgenmad med kaffe og te, på hjemturen tilbydes røde pølser med brød fra salgsvognen. Undervejs på turen kan der købes kolde og varme drikke, samt snacks og souvenirs fra togets salgsvogn.

Når toget ankommer til Aalborg kan man gå på opdagelse i Aalborg by. Aalborg byder på en fantastisk blanding af nyt og gammelt. Lad os blot nævne Utzon Center, Nordkraft, Jens Bangs Stenhus, Jomfru Ane Gade og Cloud City. Sidst nævnte er forvandlingen af den ikoniske spritfabrik på Aalborg Havn.

For de toginteresserede fortsætter toget , efter omløb, ad Stamsporet de ca 17 km til Østhavnen. De første 7 km køres ad sporet fra Aalborg-Hadsund Jernbane, de sidste ca 10 km blev nyanlagt i 1972 i forbindelse med at Kongelige Grønlandske Handel flyttede fra København til Aalborg. Banen er senest totalrenoveret i 2015 og anvendes idag af godstog og veterantog.

Tilbage på  Aalborg station fortsætter toget efter et kortere ophold gennem Aalborg by videre ad jernbanebroen over Limfjorden, som blev indvidet i 1938. Broen er genbrug, idet den oprindelig blev opført i Frederikssund til den Sjællandske Midtbane. Broen har været påsejlet flere gange. En af de mere alvorlige var i 2012, hvor reetableringen af broklappen tog mere end et år. I den periode kunne der ikke kører tog til Vendsyssel. I 2017 blev jernbanebroen udvidet med en gang og cykelbro kaldet Kulturbro Aalborg.

Efter ankomst til Lindholm laves omløb og der returneres til Aalborg. Vi kan desværre ikke køre længere end Lindholm pga det nye signal system. Som det eneste sted på den danske fjernbane, er ERTMS ibrugtagning på strækningen fra Lindholm og videre nord på.

Køreplan

Station Tur
Odenseafg08:17
Middelfartafg08:48
Fredericiaafg08:58
Vejleafg09:16
Horsensafg09:37
Skanderborgafg10:05
Århusafg10:58
Langåafg11:27
Randersafg11:41
Hobroafg12:03
Skørpingafg12:19
Aalborgank12:40
   
Station Retur
Aalborgafg16:15
Skørpingank16:40
Hobroank16:55
Randersank17:18
Langåank17:32
Århusank18:03
Skanderborgank18:52
Horsensank19:17
Vejleank19:38
Fredericiaank19:55
Middelfartank20:05
Odenseank20:36

Billetpriser

Til Aalborg fraVoksenBarn
Odense, retur495 DKK250 DKK
Middelfart, retur475 DKK240 DKK
Fredericia, retur450 DKK225 DKK
Vejle, retur425 DKK215 DKK
Horsens, retur395 DKK195 DKK
Skanderborg, retur375 DKK190 DKK
Århus, retur350 DKK175 DKK
Langå, retur325 DKK165 DKK
Randers, retur295 DKK150 DKK
Hobro, retur275 DKK140 DKK
Skørping, retur250 DKK125 DKK
Enkeltbillet. Kan ikke reserveres.300 DKK150 DKK
Kun tur til Østhavnen og Lindholm. Kan ikke reserveres.
Sælges i toget i det omfang pladsen tillader.
125 DKK  65 DKK
Øvrige priser
Morgenkomplet classic med 2 rundstykker  45 DKK  45 DKK
Morgenkomplet classic plus med 2 rundstykker og 1 wienerbrød  65 DKK  65 DKK
Sandwich med kylling  55 DKK  55 DKK
Sandwich med laks  55 DKK  55 DKK
Sandwich med skinke og ost  55 DKK  55 DKK

Betingelser

Barn fra 4 til og med 11 år. Børn under 4 år gratis.
DJK frirejser eller andre baners frirejser er ikke gyldige til dette tog.
Der kan ikke foretages pladsreservation for enkeltrejser.
Cykler og anden rejsegods medtages ikke på denne tur.

Reservation

Pladsreservation og forudbetaling anbefales for at være sikker på plads i toget.
Der kan reserveres plads til og med fredag den 30. august 2019.

Spørgsmål i forbindelse med reservationen bedes rettet til reservation@myveterantog.dk

Billetsalg og betaling

Reserver plads i toget, og indbetal beløb for den samlede reservation, med angivelse af reservationsnummer.
Indbetaling skal senest foretages den 30. august 2019 til MY veterantog på konto reg 5063 kontonr 1225484.

Resterende billetter sælges i toget mod kontant afregning. Alternativt kan betales med MobilePay. Dankort og kreditkort modtages ikke.

Togservice

I toget vil der være salg af varme og kølige drikke samt snacks og souvenirs. På hjemturen vil der være salg af pølser.

Forbehold

Ret til ændringer forbeholdes.
Check hjemmesiden inden afgang for information om eventuelle ændringer.

Information

www.myveterantog.dk for evt ændringer.
Yderligere information E-post myveterantog@myveterantog.dk